søndag den 25. oktober 2015

V I C H Y S S O I S E - M E D - J O M F R U H U M M E R H A L E R / Cauliflower vichyssoise with langoustine



Denne Vichyssoise var virkelig tiltrængt og nærende efter en uge i sengen med influenza. Vichyssoise er en fransk porre/kartoffelsuppe som ofte serveres kold med purløg. Jeg havde havde nogle porre, så brugte jeg blomkål i stedet.


Du skal bruge (4 pers.):

1/2 blomkålshoved
4 kartofler (mellemstore)
1 løg
1 fed hvidløg
3 dl vand
1/4 boullionterning, okse (hjemmelavet boullion er det bedste, men er ikke altid på lager)
1/2 boullionterning, hønse (hjemmelavet boullion er det bedste, men er ikke altid på lager)
1/4 l fløde
Salt og peber
20 jomfruhummerhaler 
Purløg


Sådan gør du:

Fint hakket løg og hvidløg steges let i en lille smule smør, mens blomkål og kartofler renses, skrælles og skæres ud i mindre stykker og tilsættes. Hæld vand og boullion ved og lad det simre i ca. 15 min. til grøntsagerne er møre. Mens suppen koger pilles skallerne af jomfruhummerhalerne.
Når suppen er færdig kogt blendes den, så den får en en fin cremet konsistens. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden, lad den koge op under svag varme og jævnlig omrøring, smag til med salt og peber. Er suppen for tyk kan der tilsættes lidt ekstra fløde eller vand. Steg hummerhalerne i lidt smør eller olie til de har fået farve og er gennemstegte, ca. 3-4 min. Server suppen med jomfruhummerhalerne og et drys purløg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar