lørdag den 30. januar 2016

F I S K E K R E B I N E T T E R / Fish cakes



Jeg forsøger, at tænke fisk ind i aftensmaden eller frokosten to gange om ugen. Det kan være svært, at finde på nye retter med fisk og fiskedeller og fiskefilet er også favoritten hos os, især hos drengene. Jeg faldt over disse fiskekrebinetter på nettet en dag og tænkte de skulle prøves. De er SÅ gode! Fiskekrebinetterne er fyldt med friske krydderurter og får tankerne hen på sommer og friske nyopgravede grøntsager.

Det skal du bruge (ca. 8 stk):

1000-1200 g hvid fisk (vi brugte torsk, men lys sej er et godt og billigere alternativ)
Friske krydderurter (vi brugte dild og bredbladet persille), så meget du har lyst til.
Saft fra en citron
Salt og peber

Sådan gør du:

Start med, at skylle krydderurterne rigtig godt. Der må ikke være noget jord eller sand tilbage når de blandes med fisken. Hak fisken godt, men ikke for fint, krebinetterne skal være lidt grove. Tilsæt salt, peber samt citronsaft. Du kan evt. stege en lille krebinet, hvis du er i tvivl om der skal tilsættes mere salt og peber.
Krebinetterne skal steges ved svag varme, så du er sikker på at de er gennemstegte inden de bliver for branket.

Spis fiskekrebinetterne med rugbrød, gulerodsråkost og en dilddressing.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar